Saturday, May 24, 2014

Analog salon - smykker

Torsdag aften afholdt vi endnu en Kreativ Salon - denne gang med temaet Smykker.

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg havde en fabelagtig hyggelig aften :-) i  godt selskab, med inspirationen og udførelse af adskellige stykker tingeltangel :-)

I 'sharing economy' sammenhæng har jeg hørt det før; et fremmed menneske er kun fremmed indtil man har haft en samtale, og det er lige akkurat det jeg holder så meget af ved salonerne - at vi ikke er fremmede mere end et sekund eller to - derefter er vi åndsfæller, ligesindede, del af det samme kogekar som jeg er så lykkelig for at plaske rundt i.

Det er stort, og jeg er rørt til fars.

Og så skete der noget andet i torsdags ...

Misforstå mig ikke; jeg holder af de sociale medier ligeså meget som den næste blogger/ instagrammer/ facebooker/ tweeter/ endomondoer/ ..., -heck! Jeg er her lige nu. Men torsdag aften var jeg, og alle de andre salondamer, Dér! Til salon. Ikke til 'fortællingen om Salon', men rent faktisk til stede. Ikke et billede blev taget, ikke et tweet eller opdatering blev begået. Istedet var vi sammen. Med os. Og med perler, neylonsnor, træbrædder (!), broderegarn og portvin. 

TAK! Endnu engang, for at være til stede, og for gavmildt at dele ud af jer selv :-)

Jeg håber vi ses igen.


Nåja; et andet møde der foregik torsdag var mellem Pernille og mig; vi har nemlig sat datoer for nye saloner i efteråret. Hold øje med bloggen her eller tilmeld dig nyhedsfræseren her til højre, og få besked så snart vi lægger datoerne ud :-)


Wednesday, May 14, 2014

Hvor meget kan man få for en weekend ...?

I weekenden tog Christin og jeg på en tur til Tyrkiet. Vi tog afsted fredag middag, hun med yogamåtte under armen, jeg med akvarelblok og pensel, på vej til Iasos; en bette landsby nær Bodrum.

Hvor meget kan man så nå at opleve på sådan 1 dag + det løse? En hel del, sku' jeg hilse og sige :-)
Vi boede på en lille pansiyon, med udsigt over vandet, bjerge og olivenlunde så langt øjet rakte, hos et kært ægtepar og deres to søde børnebørn.

Ruinerne af den gamle græske by står endnu på midten af den lille halvø, og vidner om storhedstid, med markedspladser, badehuse, søjlegange og teater. 
Og rundt om øen er hemmelige stier og knoldede træer

Øen er fredet, og var et ualmindeligt dejligt sted, ikke mindst i området ud mod vandet, hvor cikader summede og fugle sang, blandt de hundredevis af støvetgrønne oliventræer. 

Jeg kunne have plantet mig selv dér, på den fredede ø, i en hel uge, kun udstyret med tegneblok og pen. Nå-ja, og noget af den auberginesalat i gedeyoghurt vi indtog i så gavmilde mængder ... ;-)



Vi var hjemme igen søndag nat kl. et – klar-parat til arbejde. Med følelsen af at have været væk i en uge, inspiration på kontoen og auberginesalat på hjernen!

Christin Illeborg, min kære rejsekammerat, er yoga- og meditationslærer. Hun planlægger to hold til Iasos i efteråret; på hendes hjemmeside her kan man tilmelde sig hendes nyhedsbrev, og derved få besked når kurserne går i luften. Jeg har været med Christin på Yoga- og meditationsferie før, og kan VARMT anbefale det :-)

----------------------------------

My dear friend Christin Illeborg and I went to Turkey this weekend. To a tiny village called Iasos, with olive groves, creamy egg plant salad, sun, sea and quietness. A real treat, all in just one weekend :-)

Sunday, May 11, 2014

Hilma af Klint


Var på Louisiana og se Hilma. Det er ret fantastisk at se et helt livsværk samlet på denne måde; og fascinerende at følge hendes til tider meget teoretiske tilgang til sine egne processer.

Værkerne »De ti største« var for mig visuelt den største oplevelse; kæmpestore og legende lette. Stort.

Louisiana viser også en film om Hilma af Klint  :-) Jeg håber at gense De ti Største inden udstillingen slutter i juli.



Thursday, May 8, 2014

Det er jo hvad der kan ske ...

når man skal arbejde, og der ikke er strøm på maskinen ;-)

Mon man skulle lave en i en anden farve ...?
George Ezra - Budapest


Tuesday, May 6, 2014

Hurra for søde Collage Workshoppere!

Endnu en gang afholdt Pernille og jeg vores heldags Collage Workshop, og endnu en gang gik jeg hjem helt glad i låget over så søde, og kreative og fantastiske vores skønne kursister er!
Der arbejdes koncentreret :-)
Det var en produktiv flok vi havde med at gøre i lørdags :-) Modige, grinende, videbegærlige og farveglade spyttede de collager ud, som afhang deres liv af det :-) Og sikke værker de præsenterede for os! Der var så mange smukke, vilde og sjove collager i spil. En superfed dag, i selskab med superfede mennesker. TAK
Omslag til mini-bøger
Maries poetiske collage
Camillas smukke duo

Vi er så småt begyndt at tale om, hvornår vi skal lægge nye hold i efteråret, og poster her, på facebook og på nyhedsbrevet (du kan tilmelde dig i højre side her på bloggen) når vi kender datoerne.

I mellemtiden kan du læse herunder hvad vores seneste kursister har sagt om Collage Workshop:

»Virkelig god dag – godt med input og viden, og masser af praksis. Fedt at der var alt hvad man skulle bruge – I er dygtige og søde :-)«

»Masser af inspiration og nye teknikker: Det var dejligt at jeg ikke skulle have noget med selv. Lækre lokaler. Lækker mad.«

»Jeg var rigtig glad for teknik-delen, da jeg er aldeles nybegynder. Jeg har også været glad for det store udvalg af materialer og det meget inspirerende lokale.«

Sunday, May 4, 2014

Glimt fra seneste Salon

Seneste salontema var Art Journalling, og det var så skønt at sidde der og se alle mulige sider folde sig ud og små kunstværker opstå rundt om et bord der summede af dele-iver, glæde og hygge. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Og snart sætter Pernille og jeg os ned og finder nye datoer til Saloner i efteråret.