Tuesday, May 6, 2014

Hurra for søde Collage Workshoppere!

Endnu en gang afholdt Pernille og jeg vores heldags Collage Workshop, og endnu en gang gik jeg hjem helt glad i låget over så søde, og kreative og fantastiske vores skønne kursister er!
Der arbejdes koncentreret :-)
Det var en produktiv flok vi havde med at gøre i lørdags :-) Modige, grinende, videbegærlige og farveglade spyttede de collager ud, som afhang deres liv af det :-) Og sikke værker de præsenterede for os! Der var så mange smukke, vilde og sjove collager i spil. En superfed dag, i selskab med superfede mennesker. TAK
Omslag til mini-bøger
Maries poetiske collage
Camillas smukke duo

Vi er så småt begyndt at tale om, hvornår vi skal lægge nye hold i efteråret, og poster her, på facebook og på nyhedsbrevet (du kan tilmelde dig i højre side her på bloggen) når vi kender datoerne.

I mellemtiden kan du læse herunder hvad vores seneste kursister har sagt om Collage Workshop:

»Virkelig god dag – godt med input og viden, og masser af praksis. Fedt at der var alt hvad man skulle bruge – I er dygtige og søde :-)«

»Masser af inspiration og nye teknikker: Det var dejligt at jeg ikke skulle have noget med selv. Lækre lokaler. Lækker mad.«

»Jeg var rigtig glad for teknik-delen, da jeg er aldeles nybegynder. Jeg har også været glad for det store udvalg af materialer og det meget inspirerende lokale.«

1 comment:

  1. That looks like so much fun!!! Any chance to get a workshop with you arround in Germany? Hope for it!

    ReplyDelete