Saturday, April 15, 2023

Vil du gå til blomst med mig?

 


Gå til blomster i hele maj måned sammen med mig - på mit kreative værksted på Frederiksberg.

Kurset består af 5 tirsdage fra 18.30 – 21.30

Hver tirsdag begynder med at jeg introducerer en ny blomst, og viser dig hvordan du laver den – du kan enten lave dagens blomst, eller freestyle og lave dit eget design. Der er derfor også god plads til dig, der har prøvet at lave blomster, og bare gerne vil have mere, og få glæde af alle de lækre materialer. Jeg er til rådighed på værkstedet til at hjælpe og guide dig, så du kommer godt i mål med dine blomster.

Uanset niveau, vil du i slutningen af maj have lavet en flot buket som kan pryde dit hjem de næste mange mange måneder. Du kan tage dine blomster med hjem mellem mødegangene, eller lade din buket stå på værkstedet til den er helt færdig.


Buketten tv er blot et eksempel på hvordan en buket kan se ud

Send mig en mail på christine@christineclemmensen.dk med dit navn og adresse. Derefter modtager du en faktura fra mig, og når denne er betalt, er du endeligt tilmeldt.
 
 

Der vil være kaffe, te og lidt sødt, fri adgang til alle mine allerbedste materialer; lækkert italiensk crepepapir i bedste kvalitet – i forskellige tykkelser til de forskellige typer blomster, glimmer, panpastels, tuscher og blæk til indfarvning af kronblade; den gode, hurtigtørrende lim, og blomstertråd til både de små lette og de store tunge blomster.

Kort sagt: alt hvad dit kreative blomsterbegejstrede hjerte kan begære!

De fem tirsdage har ikke kun til formål at give dig en smuk buket du kan nyde i lang tid fremover. Om muligt endnu vigtigere er dette en mulighed for at give dig selv et kreativt frirum én gang om ugen i en hel måned, hvor du forkæler dig selv og din højre hjernehalvdel.

I en tid hvor skærmtid fylder, og hvor vi nærmest kløjs i elektronisk stimuli, er det en helt særlig gave du kan give din hjerne at koncentrere dig om én ting – taktilt og analogt – uden forstyrrelser. Det er som et indre brusebad, og jeg tør godt love dig at din hjerne vil elske dig for det!


De fem mødegange er
Tirsdag den 2. maj - kl. 18.30-21.30
Tirsdag den 9. maj - kl. 18.30-21.30
Tirsdag den 16. maj - kl. 18.30-21.30
Tirsdag den 23. maj - kl. 18.30-21.30 og
Tirsdag den 30. maj - kl. 18.30-21.30

Samlet pris for alle 5 tirsdage er kr. 1.995,-

Hvis du bare har lyst til at deltage en enkelt gang, er prisen for 1 tirsdag kr. 600,- Tilmelding til enkelt dato er nødvendig.


Tilmelding sker efter først-til-mølle. Send mig en mail på christine@christineclemmensen.dk med dit navn og adresse. Derefter modtager du en faktura fra mig, og når denne er betalt, er du endeligt tilmeldt. Der er 10 pladser på holdet.

Undervisningen foregår på mit værksted Fordybet - Bentzonsvej 52, kld, 2000 Frederiksberg.
Værkstedet ligger to minutters gang fra Aksel Møllers Have metrostation.



Velkommen til fordybelse, kreativt fællesskab og smukke blomster i maj!

Saturday, April 8, 2023

Next Level Collage

Workshop med ophold i Allinge – spaophold for din højre hjernehalvdel.

William Morris-værelset (tv) og værkstedet (th)

Torsdag den 27. til søndag den 30. april holder jeg forårets sidste workshopophold på Bornholm. Temaet på denne workshop er collage, og ikke bare collage - men NEXT LEVEL COLLAGE :-D

Workshoppen er for både begyndere og øvede, og eneste forudsætning, er at du holder et åbent sind :-) For vi skal lidt ud af komfortzonen denne gang. 

En af de ting jeg altid forsøger at opfordre til når jeg underviser i kreativitet er at 'slå hjernen lidt fra' - at 'lade hænderne tale' - og på workshoppen NEXT LEVEL COLLAGE viser jeg dig hvordan du kan lykkes med det. Vi skal prøve at 'tegne' med collage, Quick Collage – collagens svar på croquis – lave collage med nøje udvalgte, men tilfældige materialer, vi skal følge regler og blæse dem et stykke – og derudover har jeg et par overraskelser i ærmet.

Jeg er på værkstedet hele dagen. Når jeg ikke lige fabler om hjemmeskårne stempler, hvordan instant tatoo kan revolutionere dine collager, eller præsenterer dig for en brodereteknik, er jeg til rådighed for dig, som har brug for feedback, et skub i en retning, eller lidt opmuntrende ord.

Spisestuen og Leas gode mad

Vores madmor, Lea, laver mad til os (og dét er hun god til!) alt imens du er kreativ. Så du skal bare koncentrere dig om at fordybe dig, nyde og hygge - så sørger vi for resten.

 

Torsdag:

Kl. 14-16 ankomst til huset, indkvartering. Når alle er landet, mødes vi i værkstedet og går så småt i gang.

Kl. 18 Middag

Øvelse på værkstedet


 

Fredag & Lørdag:

Kl. 8: morgenmad

Kl. 9.30: oplæg og opgaver. Værksted.

Kl. 12.30: frokost - varm mad/hovedmåltid

Opgaver & værksted

Eftermiddagskage/snack

18.30 Let aftensmåltid

Resten af dagen, aftenen og natten er værkstedet åbent.

 

Søndag:

Kl. 8: morgenmad

Kl. 9: gennemgang og oprydning

Kl. 11.30: frokost

Ca 13: afgang

 


Velkommen til et kreativt spaophold for dig og din højre hjernehalvdel!




Monday, April 3, 2023

God påske!

Jeg har lavet nye collager til æg og påskeharer. Jeg ku' ikke la' vær' - det er så hyggeligt at sidde og bygge disse baggrunde, for derefter at 'søge' efter motiver.
 

Og til sidst sætte sammen med perler og kvaster.

Perlerne er bl.a fra smyks og beadhouse. De bløde smukke kvaster er fra Kreabeads.


Jeg håber påskedagene byder på hygge, gode mennesker, dejlig mad - og måske endda en stund ved hobbybordet. Rigtig god påske.

Friday, March 31, 2023

"Vi skal danse de danse vi bliver budt op til"

– Steffen Brandt


Jeg tror jeg er hvad man kunne kalde en spontan bangebuks. Jeg synes ikke jeg er hverken modig eller vovet, men når jeg ser tilbage, kan jeg godt se at jeg har sagt rigtig meget ja. Og at de ja'er har åbnet døre til oplevelser og muligheder jeg i dag er lykkelig for jeg turde tage. Ærligt - havde jeg tænkt for meget over en del af de beslutninger, havde jeg ikke taget dem!

I denne uge kom jeg for alvor på plads i mit sted i København. Her har jeg kontor til min grafiske virksomhed, og en hel masse plads til workshops, værksted, kreativitet og fordybelse.




Jeg kalder det: fordybet. Værkstedet ligger nemlig to trin ned fra gadeplan, og så er netop fordybelsen selve kernen i min undervisning og mine workshops.


(snacks er vigtige når man arbejder ... :-) 

Og lad os lige blive her et øjeblik. Altså ved fordybelsen. Det jeg siger nu, ved du godt. Men jeg siger det alligevel. For jeg tør næsten vædde på du har glemt det - faktisk at du glemmer det hele tiden. Det gør jeg - og det gør alle jeg kender.


Hvor tit lader du dig fordybe? Hånden på hjertet? Hvor tit oplever du at du forsvinder ind i noget der gør dig så godt, du lover dig selv at gøre det noget mere? Når jeg holder workshops, hører jeg netop den lyd (og den gør mig så glad): "Hold da op, er tiden allerede gået? Bare vi skulle fortsætte i morgen/ et par timer mere/ fast hver torsdag". For fordybelsen er som at få et indre brusebad. Er det ikke rigtigt?

Og jeg taler ikke om at tiden forsvinder. På den der måde hvor du har siddet halvanden time på insta og føler dig dum, nederen i forhold til de andre, og du synes du har spildt din tid på kattevideoer og makeup-fif. Men det ved du også godt.

Hvis jeg bare kan inspirere dig en lille smule – til kreativ fordybelse ind imellem, skal jeg ikke bede om mere. Hvad du laver, og om dimsen der bliver produktet af din fordybelse er lige til Tate Modern eller ej, er mindre vigtigt. Det vigtige er det, du lige har givet dig selv.


Friday, March 24, 2023

Kreativitet og fordybelse


 

Collage og påskeklip

Kreativitet handler for mig ikke så meget om at ”få lavet noget” som ”at lave noget”. Jeg kæmper altid lidt med sproget her – det danske ”Kreativitet” er lidt klodset forbundet med det lidt gammeldags ”kreere” (hvor tit siger vi det?).

 

Det engelske Creativity er skønnere forbundet med create, der selv i bydeform lyder som noget man godt gider. CREATE! Yes ma’am. Det gider jeg godt.

 

Jeg gider også gerne fordybe mig – det sker faktisk ofte helt af sig selv - at jeg glemmer tid og sted, og endnu federe: glemmer mig selv.

 

At sætte mig selv derhen hvor mit hoved holder op med at styre og mine hænder tager over – er for mig det fedeste sted. Det er ren spa – i hvert fald for mig.

 

Så jeg sætter mig hen, ret bevidst, og ret regelmæssigt. Jeg synes ikke altid jeg har tid – og synes jeg har tusind andre ting jeg burde gøre. Pligter og mere fornuftige gøremål, der hver dag presser sig på. For slet ikke at nævne de ufornuftige – tidsrøverne – alt det der flimrer (som min salig far sagde, dengang det var det, i retrospektiv relativt uskyldige, TV-apparat der var tidsrøveren). Men for mig svarer det til at springe måltider over: jeg kan godt, men jeg bliver gnaven senere.  

 

Hvad gør du? Sætter du dig velvilligt? I trods? Sætter du dig langt sjældnere end du ville ønske? Eller slet ikke? Og hvad sker der når du gør?


Tuesday, June 22, 2021

Stor diy-sommerbog i nyhedsbrevet


Tilmeld dig her på siden (i øverste højre hjørne), og få en step-by-step guide til at skabe din helt egen sommerbog til tegninger, minder, collager - eller hvad du har lyst til at fylde i den :-)

 

Rigtig god fornøjelse, og rigtig god sommer

 

Tuesday, September 12, 2017

Bullet Journal Crash Course


 

HAR du set dem? Bullet Journals?

På insta? På pinneren? I bladene! De er all over – og ja! du gættede rigtig! - også hos os!
Vi er BIDT i lykkelige stumper og stykker over bogen, der kan styles og bøjes og fortolkes i UENDELIGE afskygninger, men som fra fødslen blot indeholder prikker - bullets (deraf navnet).

Uendelighed er som regel forbundet med overvældethed. Så derfor holder vi nu et BULLET JOURNAL CRASH COURSE hvor vi viser dig hvad disse journals kan, hvor meget lykke de kan bringe - og hvordan du kommer i gang. Vi deler vores egne yndlingsredskaber med dig, støtter dig, deler alt hvad vi ved om Bullet Journalling med dig, og giver dig tips og grafiker-tricks til hvordan du kan top-tune din Bullet Journal ... Og så skal du hilse på Astrid - vores egen BuJo-inspirator!

Onsdag den 25. oktober - udsolgt
eller Torsdag den 2. november - udsolgt

Kl 17-21

Bullet Journal Crash Course
Kr. 800,-


Vi viser dig:

- hvordan du kommer godt i gang
- hvordan du kan typografere så det ligner en million!
- hvordan du retter fejl - små som store
- fif, tricks og how-to's - bl.a Akvarel-finten


Du får:

- penne; en fine tip og en brush pen
- en mappe med how-to, ideer til trackers, lister og deco
- øveark til frihåndskalligrafi
- fri leg i vores yndlingsmaterialer og -redskaber
- lidt let at spise, kaffe, te og sødt
og som altid: inspirerende selvskab af ligesindede!

Med andre ord: Fuldfed efterårs-SPA-DAG for din højre hjernehalvdel!


Max 10 pladser pr. dag
det er først-til-mølle. Er der tilslutning nok holder vi kurset begge dage

Du skal selv medbringe bog. Vi anbefaler Leuchtturm str. A5
Men en simpel notesbog - både større eller mindre - kan bestemt også bruges. Dog er prikkerne i den originale bog virkeligt et hit - og meget hjælpsomme til at tegne grids og lige linier, uden at man skal trækkes med pre-trykte ternede eller linierede sider. Du kan købe Leuchtturm hos Viking i St. Kongensgade, Stelling på Nikolaj Plads - og på nettet.



Sig mig: Hvad er overhovedet en Bullet Journal???
Altså. En Bullet Journal er i grunden bare en notesbog. Med bullets. Og her begynder magien. Din Bullet Journal er en personlig bog, som du kan skabe og bruge som du vil. De fleste - os selv inklusive - laver kalenderopslag, og bruger den bl.a til at notere kalenderrelevante ting i. Løbende, én uge ad gangen, i skønsom blanding med lister, trackers, collager/art journalling, noter, tanker og hvad man ellers finder på hen ad vejen. En slags doodle-/notes-/kalender-/krea-/inspirations-/øve-/hyggebog. Hvilket lyder meget almindeligt. Det er det ikke. Det skal opleves, og det er STÆRKT vanedannende! :-D



NB - kurset er udsolgt - vi holder kurser igen i foråret

TILMELDING: Send os en mail på  mail@muhlbachclemmensen.dk og skriv hvilken dag du vil deltage (eller begge hvis du kan - husk du melder dig kun til 1 kursus!) samt dit navn og din adresse. Så sender vi dig en faktura. Når denne er betalt, er du tilmeldt kurset

På gensyn i vores inspirerende lokaler i Dronningensgade 73B, 1. sal


Kh
Pernille & Christine

Wednesday, March 15, 2017

Workshop i maj - Art Journaling



Nu i maj afholder vi et Art Journaling kursus 
UPDATE: Få pladser tilbage!


Torsdag den 18. maj - UPDATE: 2 pladser tilbage

ELLER

Tirsdag den 23. maj - UPDATE: workshoppen er fuldt booket

Kl 16-20

ART JOURNALING  med
- hjemmelavet journal (selve bogen - som du selv skal kreere)
- teknikker
- art journaling 
- alle materialer inkl
- let måltid, kaffe, te og kys (altså marengs'ne) 

Kr. 800,- for hele baduljen
i vores - og hinandens - opløftende og kreative selskab


UPDATE: Der har været overvældende interesse, så vi afholder kurset begge dage. Få pladser tilbage!

Kh
Pernille & Christine

TILMELDING: Send os en mail på mail@muhlbachclemmensen.dk og skriv hvilken dag du vil deltage samt dit navn og din adresse. Så sender vi dig en faktura. Når denne er betalt, er du tilmeldt kurset

Monday, February 20, 2017

Upcoming Workshop

Pernille og jeg har en workshop i pipelinen - art journaling, og der bliver både teknik, hands-on, noget nyt, noget I kender ... og kage! Vi glæder os til at sende datoer ud med nyhedsbrevet snarest.


Sunday, January 1, 2017

Literary Collage


Originally intented as a book mark illustration for literary magazine. 

Happy New Year!

Monday, December 5, 2016

Julebazar - Absalon Cph

Så er det på søndag, at Pernille og jeg sælger vores håndlavede kreationer på Absalon Cphs julebazar. Vi har lavet julepynt & collager, og el Coffee Owl original er også med – kaffevarmeren der passer til Bodums klassiske Chambord 8-koppers stempelkande.
Absalon Cph, Sønder Blvd 73, søndag den 11/12  kl. 10-16

Julebazar Absalon Cph
Kaffeuglens hjemmeside

Sunday, August 7, 2016

new www


christineclemmensen.dk
... 
Made a new website for my graphic design studio, using Muse.