Workshop med ophold i Allinge – spaophold for din højre hjernehalvdel.
William Morris-værelset (tv) og værkstedet (th) |
Torsdag den 27. til søndag den 30. april holder jeg forårets sidste workshopophold på Bornholm. Temaet på denne workshop er collage, og ikke bare collage - men NEXT LEVEL COLLAGE :-D
Workshoppen er for både begyndere og øvede, og eneste forudsætning, er at du holder et åbent sind :-) For vi skal lidt ud af komfortzonen denne gang.
En af de ting jeg altid forsøger at opfordre til når jeg underviser i kreativitet er at 'slå hjernen lidt fra' - at 'lade hænderne tale' - og på workshoppen NEXT LEVEL COLLAGE viser jeg dig hvordan du kan lykkes med det. Vi skal prøve at 'tegne' med collage, Quick Collage – collagens svar på croquis – lave collage med nøje udvalgte, men tilfældige materialer, vi skal følge regler og blæse dem et stykke – og derudover har jeg et par overraskelser i ærmet.
Jeg er på værkstedet hele dagen. Når jeg ikke lige fabler om hjemmeskårne stempler, hvordan instant tatoo kan revolutionere dine collager, eller præsenterer dig for en brodereteknik, er jeg til rådighed for dig, som har brug for feedback, et skub i en retning, eller lidt opmuntrende ord.
Spisestuen og Leas gode mad |
Vores madmor, Lea, laver mad til os (og dét er hun god til!) alt imens du er kreativ. Så du skal bare koncentrere dig om at fordybe dig, nyde og hygge - så sørger vi for resten.
Torsdag:
Kl. 14-16 ankomst til huset, indkvartering. Når alle er landet, mødes vi i værkstedet og går så småt i gang.
Kl. 18 Middag
Øvelse på værkstedet
Fredag & Lørdag:
Kl. 8: morgenmad
Kl. 9.30: oplæg og opgaver. Værksted.
Kl. 12.30: frokost - varm mad/hovedmåltid
Opgaver & værksted
Eftermiddagskage/snack
18.30 Let aftensmåltid
Resten af dagen, aftenen og natten er værkstedet åbent.
Søndag:
Kl. 8: morgenmad
Kl. 9: gennemgang og oprydning
Kl. 11.30: frokost
Ca 13: afgang
Velkommen til et kreativt spaophold for dig og din højre hjernehalvdel!
No comments:
Post a Comment