– Steffen Brandt
Jeg tror jeg er hvad man kunne kalde en spontan bangebuks. Jeg synes ikke jeg er hverken modig eller vovet, men når jeg ser tilbage, kan jeg godt se at jeg har sagt rigtig meget ja. Og at de ja'er har åbnet døre til oplevelser og muligheder jeg i dag er lykkelig for jeg turde tage. Ærligt - havde jeg tænkt for meget over en del af de beslutninger, havde jeg ikke taget dem!
I denne uge kom jeg for alvor på plads i mit sted i København. Her har jeg kontor til min grafiske virksomhed, og en hel masse plads til workshops, værksted, kreativitet og fordybelse.
Jeg kalder det: fordybet. Værkstedet ligger nemlig to trin ned fra gadeplan, og så er netop fordybelsen selve kernen i min undervisning og mine workshops.
 | |
| (snacks er vigtige når man arbejder ... :-) | |
Og lad os lige blive her et øjeblik. Altså ved fordybelsen. Det jeg siger nu, ved du godt. Men jeg siger det alligevel. For jeg tør næsten vædde på du har glemt det - faktisk at du glemmer det hele tiden. Det gør jeg - og det gør alle jeg kender.
Hvor tit lader du dig fordybe? Hånden på hjertet? Hvor tit oplever du at du forsvinder ind i noget der gør dig så godt, du lover dig selv at gøre det noget mere? Når jeg holder workshops, hører jeg netop den lyd (og den gør mig så glad): "Hold da op, er tiden allerede gået? Bare vi skulle fortsætte i morgen/ et par timer mere/ fast hver torsdag". For fordybelsen er som at få et indre brusebad. Er det ikke rigtigt?
Og jeg taler ikke om at tiden forsvinder. På den der måde hvor du har siddet halvanden time på insta og føler dig dum, nederen i forhold til de andre, og du synes du har spildt din tid på kattevideoer og makeup-fif. Men det ved du også godt.
Hvis jeg bare kan inspirere dig en lille smule – til kreativ fordybelse ind imellem, skal jeg ikke bede om mere. Hvad du laver, og om dimsen der bliver produktet af din fordybelse er lige til Tate Modern eller ej, er mindre vigtigt. Det vigtige er det, du lige har givet dig selv.
❤
No comments:
Post a Comment