"Vi skal danse de danse vi bliver budt op til"

– Steffen Brandt

Jeg tror jeg er hvad man kunne kalde en spontan bangebuks. Jeg synes ikke jeg er hverken modig eller vovet, men når jeg ser tilbage, kan jeg godt se at jeg har sagt rigtig meget ja. Og at de ja'er har åbnet døre til oplevelser og muligheder jeg i dag er lykkelig for jeg turde tage. Ærligt - havde jeg tænkt for meget over en del af de beslutninger, havde jeg ikke taget dem!

I denne uge kom jeg for alvor på plads i mit sted i København. Her har jeg kontor til min grafiske virksomhed, og en hel masse plads til workshops, værksted, kreativitet og fordybelse.

Jeg kalder det: fordybet. Værkstedet ligger nemlig to trin ned fra gadeplan, og så er netop fordybelsen selve kernen i min undervisning og mine workshops.

(snacks er vigtige når man arbejder ... :-)

 

Og lad os lige blive her et øjeblik. Altså ved fordybelsen. Det jeg siger nu, ved du godt. Men jeg siger det alligevel. For jeg tør næsten vædde på du har glemt det - faktisk at du glemmer det hele tiden. Det gør jeg - og det gør alle jeg kender.

Hvor tit lader du dig fordybe? Hånden på hjertet? Hvor tit oplever du at du forsvinder ind i noget der gør dig så godt, du lover dig selv at gøre det noget mere? Når jeg holder workshops, hører jeg netop den lyd (og den gør mig så glad): "Hold da op, er tiden allerede gået? Bare vi skulle fortsætte i morgen/ et par timer mere/ fast hver torsdag". For fordybelsen er som at få et indre brusebad. Er det ikke rigtigt?

Og jeg taler ikke om at tiden forsvinder. På den der måde hvor du har siddet halvanden time på insta og føler dig dum, nederen i forhold til de andre, og du synes du har spildt din tid på kattevideoer og makeup-fif. Men det ved du også godt.

Hvis jeg bare kan inspirere dig en lille smule – til kreativ fordybelse ind imellem, skal jeg ikke bede om mere. Hvad du laver, og om dimsen der bliver produktet af din fordybelse er lige til Tate Modern eller ej, er mindre vigtigt. Det vigtige er det, du lige har givet dig selv.

❤

Kreativitet og fordybelse

 

Collage og påskeklip

Kreativitet handler for mig ikke så meget om at ”få lavet noget” som ”at lave noget”. Jeg kæmper altid lidt med sproget her – det danske ”Kreativitet” er lidt klodset forbundet med det lidt gammeldags ”kreere” (hvor tit siger vi det?).

 

Det engelske Creativity er skønnere forbundet med create, der selv i bydeform lyder som noget man godt gider. CREATE! Yes ma’am. Det gider jeg godt.

 

Jeg gider også gerne fordybe mig – det sker faktisk ofte helt af sig selv - at jeg glemmer tid og sted, og endnu federe: glemmer mig selv.

 

At sætte mig selv derhen hvor mit hoved holder op med at styre og mine hænder tager over – er for mig det fedeste sted. Det er ren spa – i hvert fald for mig.

 

Så jeg sætter mig hen, ret bevidst, og ret regelmæssigt. Jeg synes ikke altid jeg har tid – og synes jeg har tusind andre ting jeg burde gøre. Pligter og mere fornuftige gøremål, der hver dag presser sig på. For slet ikke at nævne de ufornuftige – tidsrøverne – alt det der flimrer (som min salig far sagde, dengang det var det, i retrospektiv relativt uskyldige, TV-apparat der var tidsrøveren). Men for mig svarer det til at springe måltider over: jeg kan godt, men jeg bliver gnaven senere.  

 

Hvad gør du? Sætter du dig velvilligt? I trods? Sætter du dig langt sjældnere end du ville ønske? Eller slet ikke? Og hvad sker der når du gør?