Kunne du finde på at samle en flosset lottokupon op fra gaden i Berlin?
Hænger du ind imellem ud i den lokale farvehandel, bare fordi deres farveprøver er så pæne?
Har du begejstret råbt: ”Jaja, filmen var da meget god, men se noget lækkert papir denne her
biografbillet er trykt på!?”
Så er du ligesom min søde kontorfælle Pernille og mig. Vi
elsker papir. Vi
tilbeeeeder papir. Og perler, snor, karton, stof, garn, aviser, stempler, knapper, kapsler, tapetrester, gamle ugeblade, afrevne bogsider, spillekort og alt mulig andet, som alle andre smider ud.
Vi har i årevis samlet disse skatte sammen og sat dem sammen til collager – små kunstværker med deres helt egen historie.
Har du lyst til at lege med os? Have en hel dejlig dag i vores univers, hvor vi svælger i farver, papirer, strukturer og dingenoter?
Så skal du da med på vores splinternye collage-workshop!
Vi giver dig:
- En hel dag fra 10.00-16.00, hvor du kan lege, klippe, klistre, rive og blive inspireret og holdt i ørerne af to grafiske designere. Og komme hjem med nye kunstværker, du selv har lavet.
- Masser af eksempler på, hvad vi og andre har lavet og har brugt collager til.
- Vores indspark til hvordan du skaber den smukkeste og mest personlige collage i din egen stil. Men uden at det ser ud som om, det er noget din 4-årige har lavet.
- Inspiration i form af materialer, smukke bøger og grafisk lir.
- Frokost, the og kaffe i dejlige, inspirerende lokaler.
- Dit helt eget collage-start-kit, som vi har sat sammen efter alle kunstens regler. Der vil derudover være mulighed for at købe ekstra kits på dagen.
Dato: Søndag d. 17. marts
HOLDET ER FULDT BOOKET (vil du på
venteliste?)
eller Lørdag d. 6. april
HOLDET ER FULDT BOOKET (vil du på
venteliste?)
Sted: Dronningensgade 73B, 1. sal, 1420 København K
Materialer: Du vil få udleveret et start-kit, og vi stiller desuden et lille udvalg til rådighed.
Derudover medbringer du selv din bedste skotøjsæske med papir, udklip og scraps, saks, lim og hvad du ellers har lyst til at benytte. Derefter samler du en lille bunke af skatte (ikke dine
rigtig gode skatte, forstås), som du gerne vil donere til fællesbordet! Når alle (også de søde lærerinder, naturligvis) gør det, får vi et spændende bord med masser af ”nyt blod”. One womans trash, another womans treasure.
Lidt om os:
Pernille Mühlbach er uddannet grafisk designer og illustrator fra Den Grafiske Højskole. Layouter og illustrerer undervisningsmaterialer, fagblade, bøger m.m. Blogger om illustration, kreative sysler og blogger på
www.illustrafil.dk. Du kan se flere af Pernilles collager
her.
Jeg selv er uddannet grafisk designer fra Den Grafiske Højskole og arbejder i dag freelance bl.a. med bøger, kataloger og magasiner. Forfatter til bogen ”Scraps – et kursus i små mirakler” som både er udkommet her i Danmark og på engelsk i USA og Canada. Du kan se flere af mine collager
her.
...
For any English readers who must think: »huh...?«, here's a quick overview of the above:
Sweet, talented graphic designer and illustrator
Pernille Mühlbach and I are offering a collage workshop here in Copenhagen on March 17. and April 6. Should you be in Copenhagen, and would you like to participate, let me know and I will email you the text in English :-) Thanks for bearing with the Danish interlude :-)