Friday, May 24, 2013

Collage Workshop - NYE HOLD TIL EFTERÅRET


Vi glæææder os! For ikke nok med, at træerne vifter lysegrønt om ørerne på os og klip-klapperne er blevet støvet af – vi kan også glæde os laaangt ind i sensommeren, når vi nu sender 3 nye collage-workshops i luften. 


Det var en kæmpe fornøjelse sidst. I aller-faller for Pernille og mig, men også for de fantastiske workshoppere, hvis man skal tro hvad de skrev til os efter kurset. (Du kan læse med herunder, hvis du har lyst til at se et udpluk :-))

Vi spurgte, om der var noget vi kunne gøre anderledes/ bedre/ mere eller mindre af, lyttede, saksede og savede. Derfor:


Kunne du finde på at samle en flosset lottokupon op fra gaden i Berlin? Hænger du ind­imellem ud i den lokale farvehandel, bare fordi deres farveprøver er så pæne? Har du begejstret råbt: ”Jaja, filmen var da meget god, men se noget lækkert papir denne her biografbillet er trykt på!?”
Så er du ligesom os. Vi elsker papir. Vi tilbeeeeder papir. Og perler, snor, karton, stof, garn, aviser, stempler, knapper, kapsler, tapetrester, gamle ugeblade, afrevne bogsider, spillekort og alt mulig andet, som alle andre smider ud.

Vi har i årevis samlet disse skatte sammen og sat dem sammen til collager – små kunstværker med deres helt egen historie.

Har du lyst til at lege med os? Have en hel dejlig dag i vores univers, hvor vi svælger i farver, papirer, strukturer og dingenoter?


Så skal du da med på vores collage-workshop!


NU MED:

MERE TID!!!
ENDNU FLERE TEKNIKKER!!!
MINI KOMPENDIE
med web-adresser,  insider-fif + råd til hvordan du kommer igang – og holder gejsten – hjemme.
POP-UP SHOP med unikke materialeposer, one-of-a-kind-collageelementer, papir, kort, transferpenne, designark o.m.a.

Vi giver dig:
• En hel dag fra 9.30-16.00, hvor du kan lege, klippe, klistre, rive og blive inspireret og holdt i ørerne af to grafiske designere. Og komme hjem med nye kunstværker, du selv har lavet.
• Masser af eksempler på, hvad vi og andre har lavet og har brugt collager til.
• Øvelser, opgaver og teknikker, og vores indspark til hvordan du skaber den smukkeste og mest personlige collage i din egen stil. Men uden at det ser ud som om, det er noget din 4-årige har lavet.
• Inspiration i form af materialer, smukke bøger og grafisk lir.
• Frokost, the og kaffe i dejlige, inspirerende lokaler.
• Dit helt eget collage-start-kit, som vi har sat sammen efter alle kunstens regler, samt et minikompendie med teknikker, fif og gode adresser.


Der vil derudover være mulighed for at købe masser af særlig indsamlet og sammensat collageguf og papir-gear på dagen.

Dato: 
Lørdag den 7. september
Lørdag den 28. september
Lørdag den 2. november
Sted: Dronningensgade 73B, 1., 1420 Kbh K.
Materialer: Du vil få udleveret et start-kit, og vi stiller desuden et lille udvalg til rådighed.

Derudover medbringer du selv din bedste skotøjsæske med papir, udklip og scraps, saks, lim og hvad du ellers har lyst til at benytte. Derefter samler du en lille bunke af skatte (ikke dine rigtig gode skatte, forstås), som du gerne vil donere til fællesbordet! Når alle (også de søde lærerinder, naturligvis) gør det, får vi et spændende bord med masser af ”nyt blod”. One womans trash, another womans treasure.
Send en mail til  pernille@illustrafil.dk eller  christine@christineclemmensen.dk og skriv hvilken af de tre dage, du gerne vil deltage.



Lidt om os:

Pernille Mühlbach er uddannet grafisk designer og illustrator fra Den Grafiske Højskole. Layouter og illustrerer undervisningsmaterialer, fagblade, bøger m.m. Blogger om illustration, kreative sysler og blogger på www.illustrafil.dk. Du kan se flere af Pernilles collager her.

Jeg selv er uddannet grafisk designer fra Den Grafiske Højskole og arbejder i dag freelance bl.a. med bøger, kataloger og magasiner. Forfatter til bogen ”Scraps – et kursus i små mirakler” som både er udkommet her i Danmark og på engelsk i USA og Canada. Du kan se flere af mine collager her og her.

– og læse om de tidligere workshops her.


Det sagde forårets kursister:
»(...) Fedt med jeres oplæg + de bundne opgaver der gjorde det nemmere at få hul på processen. (...)«

»(...) Meget kompetente og inspirerende damer (...)«

»Det eneste der manglede var mere tid :-) (...)«

»Superfed dag! (...)«

»(...) Jeres interesse i, at vi "får" noget med hjem = viden, teori, farver, teknikker. Opgaverne, maden
(...) og at der var så mange gode materialer«

»(...) Introduktionen fra jer til collage. Jeres åbne sind og villigheden til at dele inspiration og materialer. Dejligt miljø at være kreativ i, og super frokost. (...)«

...

Pernille & I are launching new collage workshops in the fall.  – we had a blast during the first two ones in the Spring. Wou-hooo! :-)

7 comments:

  1. Hej Pernille og Christine
    Aaaaaj - hvor lyder det bare fedt! Og med mere tid end sidste gang. Skønt!!!
    Kærlig hilsen Susanne

    ReplyDelete
    Replies
    1. :-) Vi glæder os så meget ! Kh Christine

      Delete
  2. Ja jeg er enig, det lyder forrygende godt!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak :-) Vi glæder os sådan :-) Kh Christine

      Delete
  3. I guess your workshops are in Danish?

    ReplyDelete
    Replies
    1. It is, yes :-) Are you staying here in Denmark?

      Delete
  4. Hej Christine og Pernille
    Har længe ledt efter en collage-workshop og faldt lige over jeres side. Har i planer om nye workshops i det nye år?

    :) Karen

    ReplyDelete